Året rundt tilbydes en bred vifte af sejladser, herunder event- og chartersejlads, rute- og færgesejlads samt maritime serviceopgaver. Vi garanterer en høj sikkerhedsstandard med professionel og erfaren besætning om bord på velindrettede og komfortable skibe. Der sejles fra Sønderborg, Mommark eller Egernsund, men ønsker I at begynde eller slutte turen et andet sted, så er det bestemt en mulighed.
I sommermånederne er Als Turbåde operatør for Cykelfærgen på Flensborg Fjord, ligesom der hen over året også sejles som afløser for andre mindre færgeruter.
Als Turbåde kan løse mange forskellige maritime erhvervsopgaver. Bjærgning og bugsering af mindre lystfartøjer, mandskabstransport samt afvisnings- og sikkerhedsopgaver. Kontakt os på 20256462 for at høre nærmere.
Stadig flere vælger at få deres aske spredt på havet som et smukt alternativ til urnenedsættelse på kirkegården. Der er ofte tilknyttet et ønske om en speciel lokation, med særlig tilknytning for afdøde, for ceremonien.