Hos Als Turbåde er det vores mission at give gæsterne gode oplevelser på vandet. Området ved Als og Flensborg Fjord kendetegnes ved at havet aldrig er langt væk, og det er vores mål at give både lokale og turister mulighed for at komme ud og opleve området fra søsiden.
Als Turbåde tilbyder et mangefold af maritime indtryk. Ude på vandet får man et nyt perspektiv, og der er noget ved sejlads, der vækker en dybtliggende ro hos selv den mest inkarnerede landkrabbe.
Vores uddannede besætning sørger for at sikkerhed og komfort er i højsædet. Regelmæssig efteruddannelse giver besætningen indsigt i nyeste sikkerhedskrav.